Randbøldal Camping Storslået natur og Rigt dyrelig

Fred og ro til travle sjæle

I dalen, omkranset af høje skovklædte skråninger på begge sider, ligger Randbøldal Camping som en perle, midt i denne storslåede natur og rige dyreliv, hvor man kan tage en forfriskende svømmetur i det store friluftsbad, der har en konstant gennemstrømning af det reneste kildevand oppe fra skoven.

På dette sted skabte fortiden en tidslomme af dyb ro, der giver en sjælden fred til travle sjæle.

Randbøldal Camping ligger i hjertet af Danmarks smukkeste natur og det smitter af på vores måde at drive campingplads på.

Skaber en forskel Tanker om bæredygtighed

Vi har levet i samhørighed med vores gæster på vores campingplads i snart 30 år. Alene det afleder en særlig livsstil, som handler om at indrette sig efter omgivelserne og at udnytte ressourcerne bedst muligt.

Vores logo, – det lille organiske grønne hjerte illustrerer, at her er plads til forskelligheder, hvor tingene ikke altid behøver at være så stramt. Hjertets bløde buer repræsenterer dalens smukke bakker med campingpladsen placeret i dalens smørhul. Samtidigt symboliserer de 3 små prikker over hjertet familien, som altid er i højsædet og de dejlige minder, vi har sammen med dem, vi holder af.

Vi har et personligt, oprigtigt ønske om at bidrage til at gøre verden et bedre sted at være for os alle sammen.

Mere end bare snak: Konkrete tiltag Arbejdet med bæredygtighed

Med udgangspunkt i de 5 verdensmål har vi arbejdet både med praktisk, bæredygtig indsats, men også med fokus på oplevelsen hos os. Det betyder, at du som gæst møder en campingplads, hvor vi har tænkt over tingene, og du vil kunne fornemme og mærke, hvordan de forskellige tiltag er blevet implementeret rundt på hele pladsen, ligesom vi giver vores gæster nogle oplagte muligheder for at agere så bæredygtigt, som muligt – også selvom man er på ferie, og det gerne må være nemt.

Vi har lavet en affaldsplan og udvidet affaldssorteringen, alle badeværelsesfaciliteterne er gennemgået, og vi har investeret i armaturer med sensorer og vandsparefunktioner. Ladestandere til elbiler er indkøbt, og vi har plantet træer og lavet “vild med vilje” – områder, samt opsat fuglekasser og insekthoteller.  

Fremtidige tiltag indenfor bæredygtighed

Vi vil gerne gøre mere for vandre- og cykelferie, og derfor har vi også investeret i både almindelige cykler, elcykler og christianiacykler til udlejning.

Vi håber, at vi måske også kan bidrage med små øjenåbnere for både voksne og børn. Vi vil igangsætte nye aktiviteter på campingpladsen omkring naturen samt og udvide samarbejdet med lokale aktører, der alle har fokus på bæredygtig omstilling. Vi er ikke i mål. Det kommer vi nok aldrig. Men vi er godt begyndt!

Velkommen hos Randbøldal Camping – til dejlige ferieoplevelser i naturen

 

GREENSTAY`s verdensmål

Vores mål for mere bæredygtighed

Klik på de enkelte ikoner for at læse mere