CityCamp Assens Strand Camping midt i naturen og byen
CityCamp Assens Strand er en moderne, helårsåben campingplads med en helt særlig beliggenhed direkte ved strand og marina – og samtidig i gåafstand til Assens bymidte.
Pladsen blev gennemgribende udvidet og moderniseret i 2025 med nye servicebygninger, reception, pool- og wellnessområde, legepladser og moderne faciliteter. Vores koncept bygger på, at camping, natur og byliv går hånd i hånd, og vi opfordrer vores gæster til at opleve Assens til fods eller på cykel og benytte byens butikker, caféer, restauranter og oplevelser.
Vores tanker om miljøordningen Det drejer sig om at tage ansvar
For os handler GreenStay om at tage ansvar og hele tiden se på, hvor vi kan drive vores campingplads mere miljøbevidst.
Som en stor turistvirksomhed bruger vi naturligt både vand, energi og andre ressourcer. Derfor ser vi miljøarbejdet som en løbende proces, hvor selv mindre forbedringer kan gøre en forskel, når de gennemføres systematisk.
GreenStay hjælper os med at fastholde fokus, dokumentere vores indsats og sætte nye mål for de kommende år.
Arbejdet med miljørigtige tiltag Ned med ressourceforbruget
Miljøhensyn indgår løbende i driften og udviklingen af CityCamp Assens Strand.
Vi arbejder bl.a. med affaldssortering, energibesparende belysning, vandbesparende installationer og løbende kontrol af vand- og energiforbruget.
Ved udbygningen i 2025 blev der etableret moderne og energieffektive installationer og faciliteter. Samtidig har vores bynære beliggenhed en naturlig miljømæssig fordel: Gæsterne kan gå eller cykle til indkøb, restauranter, aktiviteter, strand og oplevelser frem for at skulle tage bilen.
Vi fortsætter med at undersøge nye muligheder for at reducere vores ressourceforbrug og gøre den daglige drift endnu mere miljøbevidst.
Læs mere om City Camp Assens Strand HER
